I denne kategori finder du mineralet krom i praktiske tabletter. Krom indgår i GTF, glukosetolerancefaktoren, som hjælper med at regulere glukose i kroppen. Det anbefalede indtag af krom er mindst 50 mikrogram om dagen og kan forhøjes op til 250 mikrogram i perioder.
Krom er et mineral, der påvirker vævenes evne til at optage kulhydrater og bidrager til et jævnt blodsukkerniveau. Mange mennesker på udkig efter chrom søger at reducere deres søde tand – men hjælper chrom virkelig på den søde tand? Chroms vigtigste biologiske funktion er, at det indgår som en komponent i den såkaldte Glucose Tolerance Factor, GTF. GTF er et hormon, der udskilles samtidig med insulin og styrer vævenes evne til at optage kulhydrater fra blodet. Gennem en balanceret glukoseoptagelse kan blodsukkeret være på et mere jævnt niveau. Et afbalanceret blodsukker er grundlæggende for at modvirke den søde tand. Når blodsukkerniveauet er for lavt, øges vores lyst til slik og snacks, hvilket ofte er synderen i dramaet med vægtøgning. Der skal dog flere undersøgelser til for at kunne fastslå, at krom hjælper på sukkertrang.
Chrom forekommer naturligt i luft, vand og jord. Det findes også i fødevarer som muslinger, fisk, fuldkornsprodukter, kød, nødder og bælgfrugter. Det anbefalede daglige indtag af chrom er 50 mcg for en voksen. For lidt indtag af krom kan påvirke stofskiftet og insulinfølsomheden negativt. Krommangel er meget usædvanligt.
Krom indgår i mange multivitaminer, i træningstilskud og som individuelt tilskud. Det anbefalede daglige indtag ifølge Fødevarestyrelsen er 50 mikrogram om dagen, og kosttilskud med krom indeholder ofte væsentligt mere end det. En typisk daglig dosis krom i kosttilskud er omkring 200 mikrogram, altså 500 % af DRI.
Chrom er et sporstof, der lagres i kroppen, hvorfor en høj dosering over en længere periode potentielt kan være skadelig. Terapeutisk dosis kan være så høj som 800 mikrogram om dagen, men bør undgås i længere perioder. Vi anbefaler en maksimal dosis på 250 mikrogram dagligt. For lidt indtag af chrom kan påvirke stofskiftet og insulinfølsomheden negativt.
